"Dyrejagt nr 2."
Så har jeg været på "jagt" efter dyr igen. Denne gang er jeg gået lidt væk fra vandhullet og hen til skoven, der ligger lige bag vandhullet.
De æder stor mænger af bladelus. Mariehønsene ffinder bladlusekolonier med stor sikkerhed og lægger deres æg i nærheden. Deres larve lever nemlig også af bladlus og er på denne måde tæt på føden når de klækkes.
Og jeg fandt, efter har gravet lidt i jorden en regnorm:
Regnorme lever almindelige i jord overalt i verden. De tilbinger det meste af deres liv under jorden og kommer kun op til overfladen om natten eller i vådt vejr. Døde blade og andet plantemateriale er deres vigtigste føde, men de spiser også jord, fordøjer hvad de kan og udskiller resten. De kan blive op til 30 cm og er rødlige eller blåviolet, slimede leddelte. De trækker et lille stykke af deres føde ned i gangen og så kan de æde i fred. Den anden ende af deres føde stikker som regel op af regnormens hul - og står som en lille tragt lige op af græsset. Kan skenle lys og mørke. Deres krop er besat af sansebørster, hvorfor de tydeligt kan mærke det, hvis vi tramper lidt for hårdt i jorden. Regneorme spiller en stor rolle i naturen. Deres graveaktivitet lufter jorden .
Latinsk navn: Lumbricus terrestris
Dyrejagt nr 1."
Vi har haft alt med vi skulle bruge:
Vi er startet med at bygget os to net. (Tak til Ida, for den god ide)
Det tog lidt, men vi blev færdig og klar til at komme afsted, med masser af godt humør, for vi skulle jo finde masser af spændende dyr:
Desværre blev det ikke den stor fund. I vandet har vi kun fundet masser af sumpsnegle, ellers blev nettet tom.
Men vi har taget et glas med vand med hjem og kigger hvad der kommer frem under lys og med en lupe.
Nur har vi kigget lidt nærmere på de ting i vandet. Jeg håber i kan se det, jeg har fundet et lille dyr i vandet. Det ser ud som en gennemsigte orm. Desværre kunne jeg ikke finde ud af, hvad det dyr hedder. Et tak til Lone (medstuderende) jeg fik endelig et svar på hvad det er får et dyr jeg har fundet.
Glasmyg (Chaoborus sp.) er knyttet til større søer, ikke til små udtørrende pøle.
Larven, som ses nedenfor til venstre, er gennemsigtig. De mørke blærer indeni er luftblærer, som hjælper larven til at få samme vægtfylde som vandet, så den ikke går til bunds eller stiger til vejrs.
Alle glasmyggene i en sø klækkes samtidig, hvorefter de sværmer, parrer sig og dør ved søens bred. Deres liv som voksne varer kun et par døgn.
De stikker ikke.
Larven, som ses nedenfor til venstre, er gennemsigtig. De mørke blærer indeni er luftblærer, som hjælper larven til at få samme vægtfylde som vandet, så den ikke går til bunds eller stiger til vejrs.
Alle glasmyggene i en sø klækkes samtidig, hvorefter de sværmer, parrer sig og dør ved søens bred. Deres liv som voksne varer kun et par døgn.
De stikker ikke.
Her er et billede af en sumpsnegel:
Latinsk navn: Bitynia tentaculata og hører med til forgællesneglene. De kan kendes på deres låg, som luker huset effektivt af, når sneglen har trukket sig tilbage. Disse snegle er særkønnede - altså hanner og hunner - og hunner føder levende unger. De er 9-12 mm høj og 6-8 mm bred. Skallen er kegleformet med 5-6 ret flade vindinger og lav søm og med en munding der er tilspidset foroven lys til mørk hornfarvet. Meget almindelig i samme, søer og åer. De kan sidde stille i dagevis.
Da vi har gravet lidt i en muldvarpeskud, har vi fundet denne larve.
Jeg er ikke helt sikkert, men det kunne være en :
"Brun Bjørnespinder"
Det var vores fund af "dyrejagten". Det kune har været mere. Men vi giver ikke op og kommer igen.








