Farvel vinter, goddag forår!

Den 15.04.2014:
Så har jeg været en tur hen til min biotop og der er rigtig sket noget de sidste uger.
Alt er blevet mere grønt, her nogle billeder:

I vandet har jeg endda fundet nogle frøæg:
Nu er jeg helt spændt på næsten gang jeg kommer hen til mit biotop. Måske er der allerede nogle haletudser der svømmer rundt i vandet.

Her er der billeder fra nogle træer i min biotop, hvor man tydelige kan se at vi har forår:

Undring

Så har jeg været en tur til min biotop igen og har fundet en stol midt i skoven - mærkeligt:

Men jeg fandt desværre også pigtråd, hvad ikke er så særlig smart. Jeg tog det med og smed det i skraldespanden.

Her er det lige et billede mere:

Jeg har undret mig over at, en hel del i skoven er fyldt med mos og på næsten hvert træ vokser det mos. Her er to billeder. Næsten gang tager jeg nogle flere. 

Trykprodukter og arbjedsprocessen

Trykprodukter:

Sidst vi har været til seminarindkald, kunne jeg endelig prøve at trykke mine motiver fra linoleumspladen og plexiglas over på papir.

Det er her dybtryk med linoleumspladen uden farve :

Her er tryk fra linoleumspladen over på stoflignede papir:

Og det her er resultatet af tryk med plexiglas:

Arbejdsprocesse med plexiglas og linoleum:

Jeg har revet det specielle papir (bøttepapir) og ikke skåret det, for at få et mere åbent tryk. Derefter har jeg lagt papiret i vand i ca. 25- 30 min. Det gør man, for at papiret ikke bliver skåret i stykker under trykningen. (der arbejdes med meget højt tryk)

Når man har arbejdet med farve på zinkplade skulle farven først varmes lidt op. Da jeg har arbejdes med plexiglas, havde jeg ikke haft brug for det.

Så kom jeg lidt sort farve på plexiglasset og har smurt farven med en læderknap ordentlig ind i fordybningerne. Derefter skulle næsten alt farve komme af igen. Det har jeg gjort med madpapir. Så skulle bøttepapiret der var lagt i vand, tørres godt i avispapir. Så var alt klar til tryk. Der blev lagt et kopipapir under plexiglas og så kom bøttepapiret ovenpå og til sidst en kopipapir. Så kom der et filttæppe over, højden skulle stilles ind og så kunne jeg endelig dreje på rattet og valsen kørte over papiret og plexiglas og færdig var trykket.

På linoleumspladen skulle der rulles sværete på, med ikke meget tryk og heller ikke for meget sværte .Derefter kom der et stoflignede papir over, så et kopipapir og så blev trykket over det hele.

Digte

Her kommer to små digte jeg har fundet, da jeg ledet efter fakta til birketræer:

Birkepiger
Birketræet bliver tit sammenlignet med en ung pige. Det må den lyse bark og de fine tynde grene. Her er et par digtere, der har skrevet om birken:

”Der gror syv slanke birke
bag bondens hvide gård
syv lattermilde tøse
hvor dufter hud og hår!”
(Ulf Hoffmann)                                                                      

”Og birkens blade vender
den hvide side ud
så hvid og gennemsigtig
som unge pigers hud.” 
(Tove Ditlevsen)                                             

Planter

Jeg har været på tur til min biotp, for at finde 5 planter.

Her er nr. 1

Lyse-Siv (Juncus effusus) er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund.
Lyse-Siv er en flerårig og urteagtig, græslignende plante med en tueformet vækst. Stænglerne er stift oprette til udadrettede. De er runde i tværmål og glatte med svage længderibber. Bladene er ligeledes glatte og helt stængelomsluttende.Blomstringen sker i juni-august, hvor man finder blomsterne samlet i en lille sidestillet stand på den yderste tredjedel af skuddet, hvor man også finder den udspærrede spids af det enlige stængelblad. De enkelte blomster er meget små, men regelmæssige og 3-tallige med lidt forskellige blosterblade. Frugterne er skinnede brune kapsler med mange frø.

Her er nr. 2:

Vorterod (Ranunculus ficaris) 
Den bliver omkring 5-25 cm høje og blomster omrkig april - maj. Den finde i haver, skove og grøftkanter og ofte med opsvulmende ammerødder. Stængele er opstigende og grenet. Bladepader er bredt og hjerteformede, nyreformede og undertiden plettede. Blomster 2 cm bredde, med 7-12 smalle kronblade og ofte 3 hvælvede bægerblade. Yngleknopper i bladhjørnerne. 

Her er nr 3:

Denne svamp kaldes for Broget Læderporesvamp. Den lever af at spise dødt træ og findes som oftest på træstubbe.
Broget Læderporesvamp (Trametes versicolor) er en meget almindelig poresvamp, som er udbredt over hele verden. Denne art er egentlig en rådsvamp, men optræder meget ofte som lejlighedssnylter på træstubbe, hvorfra den kan spredes og give anledning til angreb på levende træer. Versicolor betyder 'med mange farver', og det passer, at denne svamp kan findes i mange kombinationer af farver.
Frugtlegemerne vokser gerne frem i konsolagtige lag. Hatten er flad og op til 8 x 5 x 1 cm, ofte trekantet eller rund med fint behårede bælter. Kødet er 1-3 mm tykt og læderagtigt. Oversiden af frugtlegemet viser typiske, koncentriske bælter i forskellige farver: Rust-brune eller mere mørkebrune bælter afløser beigefarvede og næsten sorte. Enkelte af bælterne kan være silkeagtigt skinnende i sort eller blåsort.
Broget Læderporesvamp regnes for at være udbredt over hele verden. I Danmark hører den til de almindeligste poresvampe og kan findes overalt.
Broget Læderporesvamp har som sin vigtigste værtsplante Bøg, men også arter af Eg, Birk,Pil og Hassel bliver angrebet. Derudover kan Broget Læderporesvamp findes på en lang række løvtræer og ikke sjældent på nåletræer. Den vokser først og fremmest på stubbe og træstabler, men også på liggende stammer, grene og kviste. Arten findes i alle skovtyper, og desuden også uden for skovene, når blot den finder en egnet vært. Frugtlegemerne er enårige, og alligevel kan arten findes hele året. De friske frugtlegemer dog mest i perioden maj-august.

Her er nr 4:
Desværre har jeg ikke fundet ud af, hvad det her er for en plante:
O

Her er nr 5:

Dun-Birk (Betula pubescens)

Fakta om birk

·               Der findes to arter af birk i Danmark – dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk       (Betula pendula)

·               Højde: op til 25 – 30 m

·               Tykkelse: ca. ½ m i diameter

·               Alder: op til 100 år

·               Alder for fældning: 60 – 70 år

·               Løvspring: i slutningen af april

·               Blomstring: i begyndelsen af maj

·               Bestøvning: Vind

·               Lystræ: Slipper meget lys ned til skovbunden

    

Birketræernes blomster er enkønnede – dvs. enten han- eller hunblomster. De sidder i lange blomsterstande, der ligner larver. Dem kalder man rakler. Hanblomsterne sidder i lange rakler, der hænger ned - mens hunblomsterne sidder i kortere rakler. Det er vinden der bærer blomsterstøv fra han-blomsterne til hun-blomsterne. Derfor siger man at birketræet er vindbestøvet.
Heksekoste: Måske har du lagt mærke til, at nogle birketræer kan have nogle mærkelige reder i toppen. Man kalder dem heksekoste. Det er svampen Taphrina betulina, der får birketræets kviste til at vokse i alle mulige retninger. Svampen angriber kun dunbirk.
Pionertræ: Både vortebirk og dunbirk er det man kalder pioner-træer. Hvis der er et stykke bar mark, som ingen bruger til noget, så vil birketræerne være de første på marken. Det er fordi de mange birkefrø bliver spredt så effektivt af vinden, og forde de små birketræer vokser godt i meget lys. Både dun- og vortebirk er lystræer.

Birkeris: Fastelavnsris er lavet af birkeris – altså de tynde birkegrene, der er bundet sammen med en snor. I gamle dage troede man, at hvis man ”risede” hinanden og dyrene med fastelavnsriset, så ville al den kraft, der ligger i knopperne og venter på løvspring, bliver overført til mennesker og dyr. Birkeris har man også brugt til alt muligt andet – til fejekoste, sømærker, optændingsbrænde mm.

Vidste du: At et mellemstort birketræ kan sætte 30 millioner frø på et år.
                Og at birketræer tit er blevet sammenlignet med smukke unge piger.

.

Her kan i se nogle hestekoste som jeg har fundet i skoven: