Planter

Jeg har været på tur til min biotp, for at finde 5 planter.

Her er nr. 1

Lyse-Siv (Juncus effusus) er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund.
Lyse-Siv er en flerårig og urteagtig, græslignende plante med en tueformet vækst. Stænglerne er stift oprette til udadrettede. De er runde i tværmål og glatte med svage længderibber. Bladene er ligeledes glatte og helt stængelomsluttende.Blomstringen sker i juni-august, hvor man finder blomsterne samlet i en lille sidestillet stand på den yderste tredjedel af skuddet, hvor man også finder den udspærrede spids af det enlige stængelblad. De enkelte blomster er meget små, men regelmæssige og 3-tallige med lidt forskellige blosterblade. Frugterne er skinnede brune kapsler med mange frø.

Her er nr. 2:

Vorterod (Ranunculus ficaris) 
Den bliver omkring 5-25 cm høje og blomster omrkig april - maj. Den finde i haver, skove og grøftkanter og ofte med opsvulmende ammerødder. Stængele er opstigende og grenet. Bladepader er bredt og hjerteformede, nyreformede og undertiden plettede. Blomster 2 cm bredde, med 7-12 smalle kronblade og ofte 3 hvælvede bægerblade. Yngleknopper i bladhjørnerne. 

Her er nr 3:

Denne svamp kaldes for Broget Læderporesvamp. Den lever af at spise dødt træ og findes som oftest på træstubbe.
Broget Læderporesvamp (Trametes versicolor) er en meget almindelig poresvamp, som er udbredt over hele verden. Denne art er egentlig en rådsvamp, men optræder meget ofte som lejlighedssnylter på træstubbe, hvorfra den kan spredes og give anledning til angreb på levende træer. Versicolor betyder 'med mange farver', og det passer, at denne svamp kan findes i mange kombinationer af farver.
Frugtlegemerne vokser gerne frem i konsolagtige lag. Hatten er flad og op til 8 x 5 x 1 cm, ofte trekantet eller rund med fint behårede bælter. Kødet er 1-3 mm tykt og læderagtigt. Oversiden af frugtlegemet viser typiske, koncentriske bælter i forskellige farver: Rust-brune eller mere mørkebrune bælter afløser beigefarvede og næsten sorte. Enkelte af bælterne kan være silkeagtigt skinnende i sort eller blåsort.
Broget Læderporesvamp regnes for at være udbredt over hele verden. I Danmark hører den til de almindeligste poresvampe og kan findes overalt.
Broget Læderporesvamp har som sin vigtigste værtsplante Bøg, men også arter af Eg, Birk,Pil og Hassel bliver angrebet. Derudover kan Broget Læderporesvamp findes på en lang række løvtræer og ikke sjældent på nåletræer. Den vokser først og fremmest på stubbe og træstabler, men også på liggende stammer, grene og kviste. Arten findes i alle skovtyper, og desuden også uden for skovene, når blot den finder en egnet vært. Frugtlegemerne er enårige, og alligevel kan arten findes hele året. De friske frugtlegemer dog mest i perioden maj-august.

Her er nr 4:
Desværre har jeg ikke fundet ud af, hvad det her er for en plante:
O

Her er nr 5:

Dun-Birk (Betula pubescens)

Fakta om birk

·               Der findes to arter af birk i Danmark – dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk       (Betula pendula)

·               Højde: op til 25 – 30 m

·               Tykkelse: ca. ½ m i diameter

·               Alder: op til 100 år

·               Alder for fældning: 60 – 70 år

·               Løvspring: i slutningen af april

·               Blomstring: i begyndelsen af maj

·               Bestøvning: Vind

·               Lystræ: Slipper meget lys ned til skovbunden

    

Birketræernes blomster er enkønnede – dvs. enten han- eller hunblomster. De sidder i lange blomsterstande, der ligner larver. Dem kalder man rakler. Hanblomsterne sidder i lange rakler, der hænger ned - mens hunblomsterne sidder i kortere rakler. Det er vinden der bærer blomsterstøv fra han-blomsterne til hun-blomsterne. Derfor siger man at birketræet er vindbestøvet.
Heksekoste: Måske har du lagt mærke til, at nogle birketræer kan have nogle mærkelige reder i toppen. Man kalder dem heksekoste. Det er svampen Taphrina betulina, der får birketræets kviste til at vokse i alle mulige retninger. Svampen angriber kun dunbirk.
Pionertræ: Både vortebirk og dunbirk er det man kalder pioner-træer. Hvis der er et stykke bar mark, som ingen bruger til noget, så vil birketræerne være de første på marken. Det er fordi de mange birkefrø bliver spredt så effektivt af vinden, og forde de små birketræer vokser godt i meget lys. Både dun- og vortebirk er lystræer.

Birkeris: Fastelavnsris er lavet af birkeris – altså de tynde birkegrene, der er bundet sammen med en snor. I gamle dage troede man, at hvis man ”risede” hinanden og dyrene med fastelavnsriset, så ville al den kraft, der ligger i knopperne og venter på løvspring, bliver overført til mennesker og dyr. Birkeris har man også brugt til alt muligt andet – til fejekoste, sømærker, optændingsbrænde mm.

Vidste du: At et mellemstort birketræ kan sætte 30 millioner frø på et år.
                Og at birketræer tit er blevet sammenlignet med smukke unge piger.

.

Her kan i se nogle hestekoste som jeg har fundet i skoven: